Denne side og det tekst / emne, som siden her behandler, er skrevet, fordi jeg ønsker at ytre min personlige mening om nogle stereotyper i IT branchen, som oftest er overset og 99% mistolket. Af en eller anden grund så kender masserne kun til hackere. 

De mennesker som vi i store træk finder i IT branchen i Danmark i dag, udvandes mere og mere efterhånden som IT breder sig ind i andre brancher. IT branchen selv har efterhånden også erkendt, at det er nødvendigt at benytte sig af folk fra andre brancher, for at sælge og forstå de kunder og leverandører, som er i berøring med IT branchen selv. Her tænkes på folk med domæne viden; de såkaldte domæne eksperter.

Domæne eksperter er uddannede folk med erfaring inden for specifikke branche områder. F.eks. en logistik chef. IT branchen vil i dag ansætte en logistik chef, som egentlig ikke har noget med IT at gøre, udelukkende for at han/hun kan tale og 'oversætte' det sprog, som tales af logistik folk fra andre brancher, som IT branchen har som kunder. Sagt med andre ord - IT branchen har fundet ud af, at de skal tale deres kunders sprog.

Lad os forlade de generelle termer og grave os lidt ned i stereotyperne og IT subkulturer. De blege ranglede typer som har mørke øjne og som generelt trænger til naturligt lys, dem som ikke gider tale med andre mennesker, fordi mennesker virker irrationelle etc.

Den type som tilhører denne gruppe er dem, som vi alle sammen elsker at pege fingre af. Er enhver som mener, at computere er interessante så nørder? Svaret er nej. En nørd beskrives bedst ved, at det er en person som bruger en stor del af sin tid med sin interesse alene.

IT nørder er svære at få øje på her i 2001. De udvandes af almindelige unge som dyrker sport, debatterer, drikker sig fulde, har børn, karriere etc. IT nørder har maskinen, PC'eren som centrum i deres liv, det er ikke tegneprogrammet, internettet, hardwaren etc. som er interessen. Det er maskinen som 'helligdom', som er interessant og fascinerende. Nørden bliver varm i kroppen ved at se sin maskinen starte, ved at kigge på indholdet af sin harddisk og hvor nydeligt, det er arrangeret. Nørden bliver glad, når der kommer en ny version af sit software. Nørden er personer, som du finder kredsende omkring websites som http://www.betanews.org, operativsystemer som NeXTStep og BeOS. Hvis man kigger på Adizes PAEI personlighedsanalyse, finder du ud af, at de fleste nørder har et stort P (producent/praktiker typen) og et stort A (analytikertypen/administratortypen).

Der er ganske få nørder set i forhold til de stereotyper, som der ellers findes i IT branchen og subkulturen som følger med. 

Blandt programmører finder du personer, som er dovne anlagt. En programmør er en kreativ person, som finder stor tilfredsstillelse ved at skabe. Det er pseudo hippien forklædt som borger. En programmør tilhører en bestemt 'kaste' eller klasse om man vil. Der findes hardcore programmører, kiddie programmører og business programmører. 

For at starte med den letteste type først - business programmørerne. Dette folkefærd har alle, uden undtagelse, haft sine rødder som enten kiddie- eller hardcore programmør. Oftest vil disse have deres rødder blandt kiddie programmører. For at forklare konceptet lidt mere, må vi se på, hvad de laver.
    Disse programmører sidder og skriver store systemer og andre programmer, som sælges for penge. Det er en levevej og de beskæftiger sig med sprog som RPG, Cobol, C++, Java, ASP, JSP, SQL, CL, C#. De har lært deres kundskaber gennem kurser, skoler eller selvstudie hjemme bag skærmen. De har aldrig lavet et library eller skrevet en compiler, og de lider kronisk under mangel på metode, når de arbejder.

Kiddie programmører - her starter de fleste af os. Små behov for at lave et program eller en funktion, som hjælper os lidt på PC'en derhjemme. Ingen professionalisme eller struktur her. Denne gruppe af programmører beskæftiger sig med sprog som Comal, Basic, Pascal, Delphi, Modula, Visual Basic, BAT etc. Der er hobby programmører, som laver små programmer til at hjælpe os i hverdagen. Ingen store applikationer bliver produceret i denne gruppe. 
   Ingen af kiddie programmørerne har en formel uddannelse eller baggrund for at begynde at programmere. De er alle selvlærte.

Hardcore programmøren, eller Coderen (dansk/engelsk slang) tilhører den gruppe af folk, som laver de hårde systemer og værktøjer. De beskæftiger sig med klassebiblioteker, objekt orientering, algoritmer, templates, abstraktion og teknologier. Det er blandt disse mennesker, at vi finder personer som Bjarne Stoustrup (Århusianeren som opfandt C++), Andrew Kernigan (sproget C), Brian Ritchie (sproget C), Frank Soltis (opfinder af IBM AS/400) og andre berømtheder i branchen. Alle under undtagelse, som tilhører denne gruppe, har lavet et eller flere klassebiblioteker, opfundet nye teknologier til kommunikation eller strukturering og øjensynligt skrevet dele eller en hel compiler selv. Blandt dette folkefærd finder vi også en konceptuel forståelse af EDB systemer og deres interaktion. Det er her vi finder folk, som f.eks. den gruppe af forskere hos Cernm, som satte sig ned og definerede World Wide Web. Det er også i denne gruppe, du finder de mennesker, som opfandt ArpaNet (idag kaldet Internet). Det er disse folk, som laver operativsystemer, f.eks. OS/400, Windows, Unix/Linux/Solaris/MacOS/AIX.
   I denne gruppe er det sprog som Assembler, C, C++, Fortran, ADA, Java, TCL, PHP, Perl, Mjølner, Eiffel, SmallTalk, der hersker. Dvs. sprog som gør det muligt af få tingene til at virke i real-life og eksperimentelle sprog til beskrive muligheder, strukturer og andre teknologier med. Et dansk softwarehus på 75 mand har oftest ikke mere end 3 af disse personer, den resterende skare af programmører er business programmører. Disse folk sidder hovedsaglig hos AT&T, MIT, Microsoft, IBM, Sun, NASA, W3C, Intel, Machintosh, Inprise / Borland, Symantec, Redhat, SuSE, Apache, GNU etc. Mange af de produkter, som kommer fra disse mennesker er så fundamentale, at de er gratis, hovedsaglig fordi resten af IT branchen ikke kan undvære dem. Tænk på teknologier som XML, COM, CORBA, SOAP, SQL, QBE, SAX, DOM, JDBC, ODBC, CSS etc. Sandsynligheden for at du kender disse teknologier personligt er lille, hvis du ikke tilhører denne gruppe.
   En hardcore programmør sætter en ære i at programmere pænt, enkelt og optimeret. En hardcore programmør vil vende tilbage til eget arbejde og benytte det som grundlag for at bevise eller lære fra sig. 

Denne stereotyp er modsat generel opfattelse ikke destruktiv i sin adfærd. Meget ofte drives hackeren af berømmelse i sin egen subkultur og det er anerkendelsen, som er centrum. Hackere kommer i grupper. Meget sjældent er en hacker alene i sin færd. Hacking drejer sig om at skaffe sig adgang til oplysninger og materiale som man ellers ikke vil have adgang til. Man kan evt. efterlade sit 'tag', der hvor man har været.  Den bedste sammenligning vi finder i samfundet i dag, er nok de personer, som maler graffiti rundt på tog, vægge og andre offentlige steder, hvor det ikke er tilladt at male.

De fleste hackere har programmør erfaring. De kender systemerne, de kender protokollerne, de kender hullerne, de kender detaljerne om alt, hvad de arbejder med. Der findes 2 typer af hackere. Script kiddies og hackere. Script kiddies er de folk som downloader et program som NetBUS eller BackOrifier eller et eller flere offentlig tilgængelige exploits, scripts til at bryde ind med. De cirkler omkring http://neworder.box.sk og andre relaterede sikkerheds-sites, som beskriver de huller, der er fundet i de forskellige systemer og applikationer.

"Killroy was here" er den konceptuelle nøgle hos flertallet af hackere - de vil vise, at de kan. Kun ganske få hackere er hyret / bestilt til at udføre et stykke arbejde. Der findes konkurrencer i denne subkultur hvor det drejer sig om at bryde ind i så mange sites af en bestemt type på kortest tid. Hackere benytter sig ofte af boards (UBB / VBB), IRC og ICQ. Hackere får bestillingsjob fra webmastere, kommercielle firmaer, kurerer og pubbers.

Denne stereotyp er modsat generel opfattelse heller ikke destruktiv i sin natur og adfærd. Sådan opfattes det ihvertfald ikke hos crackeren eller hos hackeren. Det drejer sig om at have så stor anseelse som muligt og holde sig høje på den interne rangliste. Desuden er crackere meget ofte drevet af et behov for warez (subkultur slang for cracket software).  En cracker specialiserer sig i at bryde beskyttelsen på en bestemt type af applikationer, f.eks. computer spil. Men hvis crackeren ønsker sig adgang til ikke spil relaterede warez, så må personen blive ved med at cracke spil.

Crackere findes oftest i grupper. Crackere har suppliers - folk inde i firmaer som Microsoft, der lækker software, inden den bliver udgivet. Suppliers er drevet af et behov for warez. Suppliers og crackere har ofte leech (se afsnit om Kurere / Tradere). 

Crackere kan bryde kryptering og andre eksotiske påfund for at beskytte sine data og ejendele. De nok mest kendte cracker grupper er DAMN, CORE, DOD (dem som blev bustet i december 2001), FLT, DEViANCE, CLASS, MYTH og Razor1911 og DVN. Der bliver cracket og udgivet software og medier inden for specifikke kategorier: 0day, iso apps, iso games, rip games, divx, vcd, svcd, adult. mp3 (se kategorierne på http://www.isonews.com). Crackere er arrangeret i releasegrupper (som DAMN, CORE etc). 

Releasegrupper er tæt knyttet tæt til kurerer og tradere. Crackere benytter sig af boards (UBB / VBB), IRC, ICQ og personlig kontakt. Release grupper har races (engelsk) for at se, hvem der kommer først med en udgivelse, f.eks. Harry Potter eller Quake 4. Det drejer sig altså om prestige.

Kort beskrevet er en ripper en person som er meget lig en cracker. Han/hun er medlem af en release gruppe og har suppliers (se afsnittet om crackere). Forskellen fra cracker til ripper er at der ikke bliver cracket. 

En ripper vil ikke udgive cracket software, istedet vil det dreje sig om f.eks. mp3 musik albums, film i vcd, svcd eller divx format.

Nogle af de mest kendte grupper som ripper software er FAITHMP3, DOMiNiON, VCDVault, SMB, ViTE, TEG, TFE, NBG etc.

Her finder du IT branchens gribbe. Mange af disse folk har deres baggrund i de gamle BBS dage (Bamses BBS for at nævne en berømt dansk BBS). At være curry (subkultur slang for courier) er et 24 timers job og man holder ikke særligt længe. Det minder meget om de folk som handler daglig på børsen i f.eks. New York. Man slides simpelthen ned hurtigt.

En curry har som job at sidde på IRC og holde øje med, hvornår en releasegruppe udgiver noget software. Curry'ens job er så at kopiere den nye titel/udgivelse over på en anden maskine så hurtigt som muligt og så mange maskiner som muligt. Det er ikke tilfældige maskiner softwaren bliver releaset på, det er heller ikke tilfældige maskiner, som softwaren kopieres på (softwaren bliver overført med FXP, se f.eks. http://www.ultimatefxp.f2s.com). Maskinerne er store Unix baserede maskiner, som er i besiddelse af meget kraftige internetforbindelser. Der er flere curry's på hver maskine. Alt lige fra 5-6 stykker til 300 mennesker. Når en release gruppe udgiver et stykke software på en topsite (en af de Unix maskiner, som release gruppen har leech på), så begynder alle de curry's, som er vågne at race softwaren til en anden software. Et race vil sige, at man prøver at FXP'e så meget af software udgivelsen til en anden server som muligt.

En curry er på ratio, dvs. at han kan uploade 1 megabyte på en server og derefter få lov til at dowloade 3 megabyte. Jo flere megabyte han uploader, jo mere kan han downloade. Modsat er leech (blodsugning); leech vil sige, at man har ubegrænset mulighed for at downloade software fra serveren / topsiten.

En topsite benytter sig af avanceret ftp software som glFTPd (http://www.glftpd.org), eller RaidenFTPd  (http://www.raidenftpd.com). Jo hurtigere man er, jo flere credits (megabyte tjent via ratio) har man og jo mere kan man selv downloade eller give til crackers, hackers, release groups for at forbedre sine egne muligheder.

En stolt curry kalder sig selv en trader. Man bliver først en trader, når man ikke længere går op i hvor mange credits, man har. Man har måske sin egen shell (læs hva det er på http://www.shellreview.com). Dvs. man har ressourcer og topsites nok på sit 'CV' til aldrig at skulle bekymre sig om, hvor man kan få fat i warez fra.

Curry's og traders findes både som solo folk og i grupper. Der findes rang lister inden for curry grupper. Disse hedder Courier Weektop Scorecard (CWS) og DECiBEL (DB). Trading er delt i US, Euro og Asien. De store grupper er på alle 3 kontinenter.

Legender fortæller, at det tog 3 minutter fra at spillet Return to Castle Wolfenstein (ca 640 megabyte) blev udgivet af en release gruppe på en topsite i Asien, før spillet var tradet færdigt på alle sites i Europa og US. Topsites har internetforbindelser med kapaciteter startende fra 10megabit/sekundet til 655megabit/sekundet. Topsites har harddisk kapaciteter startende fra 150gigabyte til 9terabyte (større er der p.t. ikke registreret).

Curry's og traders benytter sig af IRC (EFnet, Link-Net, Undernet, DALnet og private net), ICQ.

Pubbers er folk der, lige som curry's, spreder software. Forskellen ligger i, at pubbers placere software på offentlig tilgængelige ftp og http sites. Der er ingen ratio og credits i denne del ad warez miljøet. Pubbers findes meget ofte i grupper. Enhver gruppe med respekt for sig selv har 1 eller flere curry's tilknyttet.

Pubbers får scannere (folk som finder offentlige ftp og http sites) til at gøre dem klar således, at de kan fxp'e (læs om Kurerer og Tradere) softwaren over. En gruppe af nogle pubbere, nogle scannere og et par curry's hedder en FXP gruppe. Nogle af de mere kendte FXP grupper er iFXP, JUSTiSO, BHF, FTF, RVL, DELiRiUM.

En FXP gruppe har et eller flere boards (UBB / VBB) og en eller flere IRC kanaler, hvorpå de poster (engelsk for poste) deres ftp sites, når de er fyldt med nyt software (en sådan ftp site hedder en pub).

En scanner kan meget ofte være en hacker med et side-job.

FXP grupper drives af berømmelse og antallet af medlemmer, de har på deres board, samt hvor godt boardet kører. Dvs. hvor mange personer spiser af deres hånd. Der findes boards med 10000+ mennesker. Det er dog mere normalt, at der er mellem 300-3000 mennesker pr. board. Pubbers værste fjende er delerts og andre FXP grupper, som sletter gruppens pubs lige efter, at de har udgivet dem. FXP grupper er også godt irrerteret over IRC kanaler som #WAREZ etc., som 'stjæler' pubs og giver dem ud til flere en de mennesker, der er registreret på FXP gruppens board.

Q: Er hacking, cracking, trading, pubbing, scanning, ripping ulovligt ?
A: Ja.

Q: Hvordan kommer jeg ind i sådan en subkultur ?
A: Det gør du ikke hvis du ikke bruger mange timer på internettet og taler med en masse mennesker. Dog er IRC et godt start sted for alt ulovligt, især EFnet.

Q: Hvordan lærer jeg at hacke ?
A: Aner det ikke, men lær at programmere først.

Q: Hvilket program skal jeg bruge for at FXP'e ?
A: FlashFXP er programmet.

Q: Kan jeg få alt den software som de skriver om på iSONews ?
A: Nej, og 100% sikkert ikke gennem iSONews' board.

Q: Hvor findes der topsites i Europa ?
A: Sverige, Finland, Holland, Polen, Finland hovedsagligt.

Q: Hvor lærer mere om teknikker og lingo inden for disse subkulturer ?
A: http://www.netknowledgebase.com/ (Denne site burde IKKE eksistere). Se tutorials og læs på boardet.

Q: Sælger folkene i disse subkulturer software for penge ?
A: Nej. Fame and glory pays it all.

Q: Hvad er mottoet for FXP grupper ?
A: Keep It Free!

Q: Hvad er mottoet for tradere og curry's ?
A: Trading is Life

Q: Hvad er et race ?
A: Race er når 2 eller flere personer forsøger at nå samme mål hurtigst. Uanset om det er under en FXP session eller under et release udgivelse.

Q: Er du involveret i disse subkulturer ?
A: Nej.

Q: Er KaZaA, napster etc. også warez ?
A: Ja KaZaA etc. er warez efter at de har forladt topsites og pubs fra FXP grupper.

Q: Hvorfor hedder det warez ?
A: Det gør det fordi folk mener at slang er sejt.

Q: Bruger folk dæknavne ?
A: Altid og ofte flere.

Q: Hvordan beskytter folk sig ?
A: SSL, proxies, bouncers og shells.

Q: Hvor meget warez software bliver der udgivet om dagen ?
A: Meget!, check iSONews og browse kategorierne under Release.