Vindmøller - By- og Landskabsstyrelsen Fra: Gemt af Windows Internet Explorer 7
Sendt: 27. april 2008 21:39
Emne: Vindmøller - By- og Landskabsstyrelsen
By- og Landskabsstyrelsen - forsiden

By- og Landskabsstyrelsen
Haraldsgade 53
2100  København Ø

Tlf:  72 54 47 00
Fax:  39 27 98 99
EAN:  5798000873100
Email:  WqYQ@XjQq.dk
Fysisk planlægning

Vindmøller

By- og Landskabsstyrelsen har den 24. april 2008 oversendt en status over kommunernes planlægning for vindmøller til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

I energiaftalen fra 21. februar 2008 er det aftalt, at der hver anden måned frem til årets udgang, laves en opgørelse over fremdriften i kommunernes tilvejebringelse af plangrundlaget for vindmøller til gennemførelse af udskiftningsordningen.

Status pr. 29. februar 2008 viser

• at der er vedtaget lokalplaner for små 200 MW,
• at der forventes vedtaget lokalplaner for yderligere 23 MW i april/maj,
• at der fortsat arbejdes med planlægning for ca. 120 MW, og
• at der arbejdes med planlægning for ca. 45 MW uden for de 51 identificeret områder

Årets workshop om vindmølleplanlægning afholdes den 8. maj 2008 på konferencecenter Trinity i Fredericia

Deltagerne på workshoppen i 2007 udtrykte ønske om en ny workshop i foråret 2008. På workshoppen kan deltagerne fortsætte drøftelserne om kommunerne planlægning for vindmøller, og samarbejdet mellem staten og kommunerne. På workshoppen får vindmølleplanlæggerne mulighed for at udveksle viden og erfaringer og der vil blive oplæg om den nyeste viden og blive præsenteret forskellige eksempler på planlægningspraksis på området.


Status for udskiftningsordningen

By- og Landskabsstyrelsen har lavet en status for fremdriften i kommunernes planlægning med henblik på gennemførelse af udskiftningsordningen.

 

Udskiftning af vindmøller
Kommunerne opfordres af Kommunernes Landsforening (KL) og Miljøministeriet til at udarbejde det videre plangrundlag på de lokaliteter, hvor amterne før 2007 har foretaget indledende planlægning og hvor projektudviklere ønsker at opstille nye vindmøller.

Den langsigtede vindmølleplanlægning
Nedenstående rapport indeholder det af regeringen nedsatte vindmølleudvalgs anbefalinger og principper for den fremtidige planlægning for vindmøller op til 150 meter på land.

Anbefalingerne er, at kommunerne er centrale aktører for denne planlægning, at der skal sikres en balance mellem landskabshensyn, hensynet til klimapolitik/forsyning og hensynet til naboer således at der fortsat kan ske en udbygning og at staten skal sikre det nødvendige grundlag for kommunernes planlægning ved at bidrage med retningslinjer, viden og stille værktøjer til rådighed.

Områder til forsøgsvindmøller
Arbejdsgruppen har peget på følgende områder:

  • 2 områder på Vestlolland (Kappel I og Kappel II)
  • 1 område ved Asnæsværket ved Kalundborg
  • 1 område ved Esbjerg Havn
  • 1 havområde i Nissum Bredning ved Cheminova
  • 1 område nord for Limfjorden ved Nordjyllandsværket
  • 1 område øst for Hirtshals Havn
  • 1 havområde ved Frederikshavn Havn

Hvad angår områderne ved Nissum Bredning og Frederikshavn er der tale om havplaceringer, hvor Energistyrelsen er myndighed. De øvrige seks områder er på land og skal planlægges i et samarbejde mellem Miljøministeriet, som nu vil udstikke de overordnede rammer i form af et landsplandirektiv og kommunerne, som skal stå for den lokale tilpasning. Det forventes, at de første forsøgsmøller vil være i drift indenfor det næste år.

 


Senest opdateret 25-04-2008
af By- og Landskabsstyrelsens hovedpostkasse 

Forside English Alfabetisk oversigt Tip en ven Udskriv Abonnér